click me

Deltag i debatten









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Kommuneplan
FORSLAG
Deltag i debatten!
FORSLAG
Deltag i debatten!

Forside / Vision og hovedstruktur / Overordnet hovedstruktur / Erhverv og infrastruktur

Erhverv og infrastruktur

Fiskeri og havneanlæg

Alle havne og anløbssteder i kommunen er ejet og drives af Selvstyret. Anlæggene spiller en helt central rolle i det grønlandske samfund, da primære erhverv som fiskeri og turisme samt varetransporten er helt afhængige af disse. Havnene varierer meget ift. størrelse og funktion, og omfatter 3 hovedtyper: Havne med atlanttrafik, havne med feedertrafik og havne kun med bygdetrafik.

Havnene og skibstrafikken er et vigtigt led i godstransporten både ud i verden og internt i landet. Begge typer godstrafik udføres af Royal Arctic Line A/S. Godstrafikken fra Grønland omfatter overvejende fiskeprodukter, men godstrafikken ind i landet især er materialer til bygge- og anlægssektoren samt forbrugsvarer. Siden 2009 er godsmængderne imidlertid faldet markant som en følge af den globale økonomiske krise.

Fiskeriet - specielt af rejer, hellefisk og krabber – er fortsat det bærende erhverv med afgørende betydning for den grønlandske økonomi. Det gør sig også gældende i Kommune Qeqertalik, som dækker hovedparten af den vestgrønlandske kystlinje og den langt overvejende del af fiskeindustriens fabrikker og indhandlingsanlæg. De seneste års prisudvikling med faldende priser på verdensmarkedet har imidlertid sat fiskerierhvervet under pres. Det har betydet, at det dels har været nødvendigt at øge de fiskede mængder, og dels foretage generelle strukturændringer, bl.a. i forhold til de tilknyttede industrianlæg. Royal Greenland har - som den største operatør – gennemført en centralisering i form af sammenlægninger og lukninger af produktions- og indhandlingssteder. I dag har Royal Greenland således 4 fabrikker og 4 indhandlingssteder fordelt rundt om i kommunen. Ændringerne i fiskerierhvervet og den generelle afmatning siden år 2000 mærkes tydeligt, især når man ser på folketallet og beskæftigelsen i bygderne, hvor mange indhandlingssteder er lukket.

For fremadrettet at kunne imødegå den voksende globale konkurrence og effekten af klimaforandringer i de grønlandske farvande kræves store investeringer i fiskerierhvervet. Investeringerne knytter sig både til en fortsat modernisering af selve flåden af fiskefartøjer, men i lige så høj grad flere og forbedrede havneanlæg, herunder flere indhandlingsanlæg.

Sidst – men ikke mindst – spiller havnene en vigtig rolle i forbindelse med passagertransport og krydstogtturisme. Sejladsaktiviteterne varierer en del hen over året afhængigt af isforholdene, med primær aktivitet i sommerhalvåret. Hovedoperatørerne inden for passagertrafikken er Arctic Umiaq Line, Disko Line og Royal Arctic Bygdeservice, der alle opererer i Kommune Qeqertalik. De klimatiske ændringer og en øget satsning på turismen stiller imidlertid nye krav til besejlingsforholdene, så både flere og større skibe – f.eks. moderne krydstogtskibe – kan lægge til, jf. afsnittet om "Turisme", hvilket fremadrettet er et fokusområde der skal være med til at fremme krydstogtsturismen i kommunen.

Herudover har Naalakkersuisut udpeget havnemyndighedsområder, hvilket også må indarbejdes i planarbejdet i Kommune Qeqertalik.

Luftfart

Luftfart er et centralt element i Grønlands infrastruktur og bruges dagligt til fragt af gods og passagerer. Placeringen af lufthavne, heliporte og helistops i Kommune Qeqertalik ses på hovedstrukturkortet. Anlæggene ejes og drives af Mittarfeqarfiit. Aasiaat betjenes via lufthavnen, mens de øvrige byer og bygder har enten heliport eller helistop. Alle områder, der er udlagt til luftfart, er omfattet af klausulerede zoner ift. sikkerhed, indsigt, hindringsfrie planer osv. Klausulerede zoner er bindende ift. arealernes anvendelse, højdebegrænsning og dermed også fremtidig byudvikling.

En udvikling af infrastrukturen for luftfart indgår generelt som en vigtig del af planerne for at kunne udnytte potentialerne i kommunens byer– ikke mindst for at fremme turismen på den nordgrønlandske vestkyst. I de tre byer, som i dag ikke betjenes med fastvingede fly – Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit - skal der i den kommende planperiode udføres en lokaliseringsundersøgelse for placering af lufthavne.

Lufthavnen i Aasiaat er Kommune Qeqertaliks eneste. På finansloven 2019 er det besluttet, at der skal etableres syv nye regionale landingsbaner i Grønland. Tre af disse skal ligge i den nye Kommune Qeqertalik i byerne Kangaatsiaq, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq. Derfor skal der nu foretages lokalitetsundersøgelser med det formål at finde den bedste placering til de fremtidige regionale landingsbaner. Dette inkluderer en undersøgelse af jordarbejder, de flyvetekniske forhold med klima, vind og turbulens, VVM-undersøgelser samt en samfundsmæssig konsekvensanalyse. Herudover skal både borgere og kommunen inddrages i Naalakkersuisuts lokalitets undersøgelser. Her undersøges den bedste placering ift. bjerge, vand og undergrunden. Lige så vigtigt er det, at finde den ideelle lokalitet så nært byen som muligt. De kommende regionale landingsbaner i kommunen vil skabe en bedre sammenhæng mellem de tre lokalbyer og hovedbyen Aasiaat, og dermed også med resten af Grønland. De nye landingsbaner er nødvendige for en erhvervsmæssig udvikling i byerne, ikke mindst for at fremme turismen, og vil gøre transporten mellem byerne langt billigere.

Råstofindustri

Udviklingsmuligheder inden for råstofindustrien omfatter både kulbrinte og mineralområdet, hvor der har været en lang række efterforskningsaktiviteter i gang. Der har kun været konkrete udvindingsaktiviteter på mineralområdet og fortsat kun i begrænset omfang. På olie- og gasområdet har aktiviteterne indtil videre været begrænset til efterforskning og indledende undersøgelser vest for Diskoøen og i Baffin Bugten.

En forholdsvis ny industri koncentreret om produktion af vand fra enten kilder eller ved tapning fra flydende isbjerge. Vandet bruges til produktion af drikkevand i flasker, øl, isterninger osv.. I Kommune Qeqertalik er der bl.a. et produktionssted i Qeqertarsuaq.

Turisme

Kommune Qeqertalik har generelt et stort potentiale ift. turisme – nok det største i hele Grønland. Derfor er turismen en vigtig nøgle til at sikre et økonomisk bæredygtigt grundlag, som dels kan understøtte eksistensgrundlaget i kommunens mange byer og bygder, men som også kan danne basis for fremadrettede investeringer i Nordvestgrønland. Områderne omkring Diskobugten vil fortsat være knudepunkt for turisterhvervet i regionen, herunder udgangspunktet for mange af de arktiske oplevelser og attraktioner – bl.a. slædeture, krydstogter, hvalsafari, nordlys, vandreture og bygdebesøg.

Udviklingspotentialet er stort, men hænger nøje sammen med udbuddet, herunder placeringen og kvaliteten, af havne og lufthavne, overnatningsmuligheder mv. En tilsvarende sammenhæng ses ift. udviklingen af offshore relaterede erhverv, bl.a. i forhold til distribution og forarbejdning af råstoffer samt rekruttering af arbejdskraft. Kommuneplanen omfatter en længere række uudnyttede arealudlæg, som vil kunne udgøre den nødvendige basis også for en fremadrettet udvikling af turisterhvervet.

En af de største ændringer i planperioden er den nye og større lufthavn i Ilulissat, som går fra at være udelukkende indenrigslufthavn til og at kunne tage imod de store internationale fly. En ændring der vil have stor positivt indvirkning på turismen for hele Kommune Qeqertalik, såvel som for nabokommunen Avannaata Kommunia med nemmere tilgængelighed til bl.a. Diskoøen og Aasiaat.

Klimaændringer kan betyde, at områder i det åbne land generelt bliver lettere tilgængelige, ligesom nogle havne kan besejles større dele af året. Der opleves derfor en voksende interesse for at etablere turisthytter og lignende turistfaciliteter på attraktive lokaliteter langs kysten, f.eks. i Diskobugten, hvor der i kommuneplanen er afgrænset nye hytte- og sommerhusområder – jf. afsnittet "Det åbne land".

Endelig omfatter kommuneplanen en række slædespor, stier og vandreruter, der understøtter turismeerhvervet. Hensigten er, at der løbende skal ske en udbygning og udvikling af stinettet og vandreruterne i det åbne land, ligesom slædesporene skal sikres.

Slædehundene spiller en vigtig rolle i turistmæssigt sammenhæng. Derfor har langt de fleste byer og bygder friholdte områder, der anvendes til hundepladser – nogle steder i form af "hundeøer". Fremadrettet lægges vægt på at sikre de eksisterende pladser, ligesom der nogle steder skal findes udvidelsesmuligheder. I den kommende planperiode skal der udarbejdes en samlet hunde- og kattevedtægt for kommunen, som arealmæssigt skal indarbejdes i kommuneplanen.

Øvrige erhverv

Kommune Qeqertaliks mange erhvervs- og havneområder skal - foruden fiskerirelaterede funktioner og anlæg – også rumme mange andre typer erhverv, f.eks. mindre håndværks- og serviceerhverv, lager, transportvirksomhed og produktion. I de mindre byer og bygder ligger områderne ved kysten, mens de lidt større byer har "rene" erhvervsområder andre steder inden for byområdet. Erhvervs- og havneområderne er typisk omfattet af afstandskrav ift. støj samt sikkerhedsmæssige forhold ved f.eks. tankanlæg og visse former for oplag.

Samlet set er der i alt en rummelighed til erhverv svarende til ca. 480 ha i kommunens byer og bygder. Dette vurderes at være tilstrækkeligt til at dække arealbehovet inden for kommuneplanens 12-årige tidshorisont. Kommuneplanen omfatter således ikke nye arealudlæg til erhverv.

Vejnettet

Kommunens vejnet ligger udelukkende i byerne og bygderne og omfatter et net af primære trafikveje, sekundære veje, lokalveje og øvrige private veje, samt kørespor og stier i byen. 

Hensigten er, at vejnettet udbygges i takt med den generelle byudvikling – herunder nye bolig- og erhvervsområder samt – ikke mindst – havne, lufthavne og heliporte, der er rygraden i den grønlandske infrastruktur. På sigt kan ændringer i klimaet betyde, at det bliver muligt at anlægge veje mellem nogle af kommunens tættest beliggende byer og bygder og derved styrke borgernes mobilitet. Investeringer i større vejanlæg varetages imidlertid af Selvstyret.

Med den nye kommuneplan er vejstrukturen i kommunen blevet gennemgået, hvor et særligt fokusområde har været opdatering af vejstruktur og vejbyggelinjer. Dette betyder op- såvel som nedgradering af en række veje i Kommune Qeqertalik. Nogle veje nedgraderes for at skabe plads til parkeringspladser, mens andre opgraderes for at forbedre tilgængeligheden. Der skal desuden sikres, at køresporene i byer og bygder holdes frie og af god kvalitet.

Fodgængerforhold og Shared Space er også af stor interesse og et fokusområde i planperioden frem til 2030. Fortove og stier anlægges langs vejene og stinettet udbygges, så der fodgængernes fremkommelighed styrkes og der skabes en god forbindelse internt i byerne.

Det eksisterende vejnet samt eventuelle planlagte veje ses på hovedstrukturkortet for de enkelte byer og bygder.

Sidst redigeret 9-1-2018

Kontakt

Kommune Qeqertalik
Niels Egedes Plads 1
Postboks 220
3950 Aasiaat

Telefon: (+299) 70 19 00 
plan@qeqertalik.gl

GER-nr: 37488895