click me

Deltag i debatten









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Kommuneplan
FORSLAG
Deltag i debatten!
FORSLAG
Deltag i debatten!

Forside / Vision og hovedstruktur / Planredegørelse / Landsplanlægning

Landsplanlægning

I planredegørelsen skal det beskrives, hvordan kommuneplanlægningen forholder sig til landsplanlægningen.

Selvstyrets interesser i kommuneplanlægningen

I 2015 udgav Afdelingen for Landsplanlægning ”Oversigt over Selvstyrets interesser i kommuneplanlægningen – 2015”, som et led i at styrke den kommunale planlægning. Heri beskrives en række overordnede forudsætninger og mål, som kommunerne skal lægge til grund for deres planlægning, samt Selvstyrets krav til kommunernes planlægning.

De overordnede forudsætninger er bl.a. landsplandirektiver og landsplanredegørelser samt tværgående indsatser og strategier for regional udvikling, turisme, boligområdet, transportområdet, sundhedsområdet mv. Hertil kommer overordnede hensyn ift. natur-, frednings- og råstofinteresser, herunder VVM-redegørelser eller Naturkonsekvensvurderinger ved planlægning af større projekter.

Selvstyret har følgende konkrete mål og krav til udformningen af kommuneplanerne:

Kommunen skal generelt være opmærksom på reglerne for beskyttede naturtyper. Den nye naturbeskyttelseslov har desuden betydet, at et landareal, en fjord, en elv eller en sø ikke længere kan fredes ved en kommunal vedtægt, mens kommunen til gengæld kan udarbejde lokale regler (kommunale vedtægter) til beskyttelse af fuglekolonier og fugleområder. I afsnittet "respekt for miljø og ressourcer" findes et kort over fredede områder i kommunen.

Landsplanredegørelser

I forlængelse af budgetsamarbejdsaftalen i 2014 var der et stærkt ønske hos både kommunerne og Naalakkersuisut om at skabe en bedre koordinering for at opnå den ønskede udvikling af vort samfund. Med landsplanredegørelserne er der over en treårig periode gennemført en intensiv prioritering. Gennem hele processen har den røde tråd for Naalakkersuisut været at skabe rammer for en mere selvbærende økonomi. Desuden har Naalakkersuisut ønsket, at rammerne skal give bedre mulighed for en mere balanceret udvikling for alle kommunerne.

Landsplanredegørelserne har til opgave samlet at synliggøre de enkelte ressortområders planlægning og prioritering, og de skal dermed bidrage til at samle, styrke og målrette indsatser, der skal føre til realiseringen af Naalakkersuisuts mål. Redegørelserne skal således fremme til et bedre samarbejde, koordination og prioritering på tværs af og i dialog med de enkelte ressortområder i administrationen, kommunerne og samfundet i bred forstand.

De senere års landsplanredegørelser udgør til sammen en beskrivelse af hvilke udfordringer den fysiske planlægning og dermed også den økonomiske planlægning står med i disse år.

Der er aktuelt ikke konkrete planer om udarbejdelse af yderligere landsplanredegørelser de førstkommende år. Planloven angiver, at Naalakkersuisut mindst hvert fjerde år skal afgive en redegørelse om landsplanlægningen til Inatsisartut.

Landsplanredegørelse 2015 - Den nødvendige koordinering

Med Landsplanredegørelse 2015 gør Naalakkersuisut en status på centrale parametre og beskriver, hvor langt vi er kommet i forhold til at skabe bedre koordinering og større sammenhæng mellem den fysiske planlægning og den økonomiske planlægning. I forlængelse af den nye budgetsamarbejdsaftale fra 2014 er der et stærkt ønske både hos kommunerne og Naalakkersuisut om at skabe en bedre koordinering for at opnå den ønskede udvikling af vort samfund.

Landsplanredegørelse 2015 præsenterer et billede af, hvordan den demografiske udvikling har tegnet sig de senere år og, hvordan vi på nogle parametre kan forvente, at udviklingen kommer til at se ud i de kommende år, hvis vi blot fremskriver de aktuelle tendenser. Det er vigtigt at være opmærksom på den dominerende rolle, som de offentlige aktiviteter har for i det samlede erhvervsmønster. De udgør på den ene side en væsentligt grundlag for de lokale økonomier, men på den anden side en stor afhængighed.

Landsplanredegørelse 2016 - Den nødvendige prioritering

Det kræver en sammenhængende indsats og indretningen af en effektiv offentlig sektor med en god arbejdsdeling, som er i stand til at levere sammenhængende løsninger til gavn for borgerne og som bidrager til at gøre Grønland konkurrencedygtig. Brugen af sektorplaner og koordination mellem de nationale og kommunale sektorplaner er godt i gang, men der er stadig et større arbejde med at få disse på plads i visse sektorer. De er imidlertid vigtige redskaber, når der skal flyttes større anlægsområder ud til kommunerne i de kommende år, hvilket den politiske koordinationsgruppe har igangsat forberedelsen af.

Det var en af forudsætningerne i strukturreformen, at opgaver skal flyttes fra Selvstyret til kommunerne. Samtidig er det også erkendt af parterne, at nogle opgaver måske med fordel kan flyttes fra kommunerne til Selvstyret i det omfang, den kommunale opgaveløsning ikke leverer de ønskede resultater.

Ligeledes er antallet af og størrelsen på vores kommuner vigtige for den prioritering der må fortages. Her er opmærksomheden specifikt rettet mod den proces, som er i gang i Qaasuitsup Kommunia, hvor der fra den første januar sker en opdeling af storkommunen i hhv. Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia. Denne opdeling forventes at få følgekonsekvenser for prioritering på en lang række andre områder.

Endvidere må det løbende overvejes hvordan den fysiske placering af Selvstyrets arbejdspladser bedst organiseres. Efter hvilke principper skal de offentlige arbejdspladser placeres rundt i landet? Meget taler for, at ikke alle arbejdspladser skal være placeret tæt på parlamentet, Inatsisartut. Lige så meget taler for, at ikke alle bosteder skal have lige mange af Selvstyrets arbejdspladser. Der skal ske en fordeling, som ligger mellem de to poler.

Forslag til Landsplanredegørelse 2017 - Det nødvendige samarbejde

Temaet for Landsplanredegørelse 2017 er ”Det nødvendige samarbejde”. Samarbejdet skal sikre, at vi får en balanceret udvikling i hele landet. Samarbejdet skal ske på alle niveauer. Det skal være samarbejde mellem de enkelte enheder i Grønlands Selvstyres administration. Det skal være samarbejde mellem Grønlands Selvstyre og kommunerne. Det skal være samarbejde mellem det offentlige og alle andre aktører, eksempelvis organisationer, NGO’er og borgere.

Landsplanredegørelserne har til opgave samlet at synliggøre de enkelte ressortområders planlægning og prioritering, og de skal dermed bidrage til at samle, styrke og målrette indsatser, der skal føre til realiseringen af Naalakkersuisuts mål.

Der beskrives en ressourcetrekant og bostedsprofil der skal kunne anvendes til at sammenligne de forskellige bosteder. Med bostedprofil 2017 er antallet af parametre blevet udvidet og samlet i tre kategorier. I ressourcetrekanten er der fokus på (1) de konkrete (eksisterende og potentielle) erhvervsressourcer, (2) de tilgængelige humane ressourcer samt (3) de tilgængelige samfundsmæssige ressourcer. Ved en samlet vurdering af et bosteds styrkepositioner og potentialer skal de tre ressourceparametres reelle og potentielle score vægtes i forhold til hinanden. Det er det, som sikres i den samlede bostedprofil.

Landsplandirektiv for det åbne land

Landsplandirektivet udgjorde et regelsæt for det åbne land, som kommunerne skulle administrere efter fra 1. januar 2011, da kommunerne overtog plan- og arealkompetencen i det åbne land. Landsplandirektivet skulle indarbejdes i kommuneplanerne og havde til formål at modvirke uplanlagt arealanvendelse.

I landsplandirektivet inddeles det åbne land i fem typer delområder:

Dette blev indarbejdet i den kommunale planlægning med Kommuneplan 2014-26.

Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS)

Den regionale udviklingsstrategi beskriver en lang række mål, indsatser og dagsordener inden for kommuneplanrelevante temaer, såsom erhverv, herunder turisme, fiskeri og råstofudvinding, undervisning og boligbyggeri. Særligt inden for uddannelse og erhverv er der lagt et stort arbejde i at formulere strategier for at påvirke udviklingen i landet som sådan.

Udviklingsstrategien befinder sig på et politisk og procesmæssigt niveau, hvor der ofte er et spring til kommuneplanens mere konkrete fokus på kommunens udvikling i almindelighed og på den fysiske/rumlige udvikling i særdeleshed. Udviklingsstrategien vurderes dog at hænge særdeles godt sammen med kommunens målsætninger, politikker og ønskede udvikling.

Den regionale udviklingsstrategi har på visse områder en væsentlig betydning for kommuneplanen, idet den udgør det regionalpolitiske fundament for en lokal udvikling og således kan få en afledt effekt på bosætnings- og flyttemønsteret i kommunen.

Du kan læse mere om RUS’en og finde redegørelsen om den regionale udviklingsstrategi her: http://naalakkersuisut.gl/da

Transportkommissionens betænkning

De nationale infrastrukturprojekter – først og fremmest beslutninger om havne og lufthavne – vil have en afgørende betydning for den fremtidige udvikling i kommunens bosteder. Transportkommissionen udsendte i 2011 en betænkning, som belyser en række centrale problemstillinger og udfordringer i forhold til såvel personbefordring som godstransport, og den indeholder både en række analyser og anbefalinger til visioner, målsætninger og indsatsområder for infrastrukturen og transportsystemet i Grønland frem mod 2030. Anbefalingerne omfatter både organisering og prioritering i forhold til infrastruktur og drift.

I betænkningen indgår også undersøgelser af konkrete infrastrukturprojekter, der allerede er på tegnebrættet eller som har haft et stort fokus.

Flere af de undersøgte projekter har direkte relevans for Kommune Qeqertalik. Det drejer sig om:

Du kan læse mere og finde Transportkommissionens betænkning her: http://www.transportkommissionen.gl/

Naturbeskyttelsesinteresser

Der er udpeget 6 Ramsarområder og 4 fuglebeskyttelsesområder i Kommune Qeqertalik, som skal omfattes af kommuneplanlægningen. De 6 Ramsarområder er:

 De 4 fuglebeskyttelsesområder:

Fredningsinteresser

Frednings- og bevaringsinteresserne omfatter bl.a. nationale fredninger, arealfredninger, fredede bygninger, som alle skal indarbejdes i kommuneplanen. Herudover er der bevaringsværdige bygninger, der er udpeget af kommunen.

De nationale fredninger i Kommune Qeqertalik er:

 Arealfredningerne i Kommune Qeqertalik omfatter:

Fredede bygninger er bygninger af særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi af national betydning. For en fredet bygning gælder, at ejeren skal vedligeholde bygningen, og både udvendige og indvendige ændringer, store som små, kræver forudgående tilladelse fra Kulturarvsrådet. Området reguleres ved Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder, og det er Grønlands Nationalmuseum, der har myndighedskompetencen i forhold til fredede bygninger.

I Kommune Qeqertalik er der følgende fredede bygninger:

Qasigiannguit:

Qeqertarsuaq:

Aasiaat:

En samlet liste over fredede bygninger kan ses her:  Grønlands nationalmuseum.

Endelig er der bevaringsværdige bygninger med regional eller lokal betydning, og som udpeges af kommunerne i kommuneplanen. Kommunerne har mulighed for at yde økonomisk støtte til vedligehold af bevaringsværdige bygninger. Det kræver en tilladelse, at nedrive, ombygge og ændre en bevaringsværdig bygning.

Råstofinteresser

Råstofudviklingen kan potentielt set få en afgørende betydning for kommunen og landet som sådan. Forvaltningen af råstofområdet varetages på nationalt niveau af Råstofdirektoratet. Råstofdirektoratets primære opgave er en løbende administration af forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på råstofområdet. Direktoratet er indgang til al myndighedsbehandling på området.

Råstofområdet er reguleret af Råstofloven, Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor. Loven regulerer forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser for kulbrinter og mineraler. Det er Råstofstyrelsen (AIA) med tilhørende institutioner, der forvalter råstofområdet. Udover Råstofloven reguleres området gennem en række regelsæt, som kan findes på Råstofdirektoratets hjemmeside: https://www.govmin.gl/.

Hvis du som borger ønsker at søge en småskalatilladelse, eller som selskab ønsker at søge en forundersøgelses-, -efterforsknings-, eller udnyttelsestilladelse til råstofferne olie og mineral, skal du søge hos os. Vi koordinerer derefter indsatsen med andre enheder, der støtter myndighedsbehandlingen. Et princip der sikrer en effektiv sagsbehandling.

Sidst redigeret 9-1-2018

Kontakt

Kommune Qeqertalik
Niels Egedes Plads 1
Postboks 220
3950 Aasiaat

Telefon: (+299) 70 19 00 
plan@qeqertalik.gl

GER-nr: 37488895