click me

Deltag i debatten









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Kommuneplan
FORSLAG
Deltag i debatten!
FORSLAG
Deltag i debatten!

Forside / Vision og hovedstruktur / Statusbeskrivelse / Erhverv, uddannelse og indkomst

Beskæftigelse og indkomst

Beskæftigelse

Fra 2010 og frem til 2012 har der været en nedgang i den gennemsnitlige beskæftigelse fra ca. 5.400 til ca. 5.200. Fra 2012 til 2015 har beskæftigelsen været stabil omkring 5.200.

Fordelt på distrikter findes halvdelen af de beskæftigede i Aasiaat, Qasigiannguit har 20%, Kangaatsiaq 17% og Qeqertarsuaq 13%.

Ledighedsprocenten for Kommune Qeqertalik var i 2015 10,7% hvilket er lidt over landsgennemsnittet (9,1%). Der er store forskelle på ledighedsprocenten i de fire distrikter. Aasiaat, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq har ledighedsprocenter der ligger tæt på landsgennemsnittet mens Kangaatsiaq har en markant højere ledighedsprocent (17,6% i 2015).

Brancheopdeling

De to største branchegrupper i Kommune Qeqertalik er Offentlig administration og service (41%) samt Fiskeri, fangst og landbrug (24%).

Sammenlignet med landsgennemsnittet har Kommune Qeqertalik især en stor andel af beskæftigede i gruppen Fiskeri, fangst og landbrug.

Aasiaat har mange beskæftigede inden for Offentlig administration og service, men også inden for Fiskeri, fangst og landbrug, samt Handel og Transport. Som kommunens hovedby forventes andelen inden for Offentlig administration og service at stige betragteligt i de næste år.

Kangaatsiaq, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq har også mange beskæftigede inden for Offentlig administration og service samt Fiskeri, fangst og landbrug - dog har Qeqertarsuaq ikke så mange beskæftigede i sidstnævnte branchegruppe.

Indkomst

Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Kommune Qeqertalik lå i 2015 på ca. 345.000 kroner hvilket er ca. 20% lavere end den gennemsnitlige husstandsindkomst på landsplan. Indkomstniveauet i kommunen er steget i samme takt som landsudviklingen siden 2008.

Husstandsindkomsten er generelt højere i byerne end i bygderne. På distriktsniveau er husstandsindkomsten højest i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, Aasiaat ligger lidt under kommunegennemsnittet og Kangaatsiaq har det laveste indkomstniveau af de fire distrikter.

Sidst redigeret 6-1-2018

Kontakt

Kommune Qeqertalik
Niels Egedes Plads 1
Postboks 220
3950 Aasiaat

Telefon: (+299) 70 19 00 
plan@qeqertalik.gl

GER-nr: 37488895