Attu er kommunens sydligste bygd og ligger på en lille vestlig ø af samme navn ved Davisstrædet. Attu ligger ca. 40 kilometer syd for Kangaatsiaq og ca. 100 kilometer syd for Aasiaat. Bygdens navn betyder ”den, der blev berørt”. Bygden blev grundlagt i 1818 som en forsøgsstation for garnfangst.
Bygden ligger på en lille halvø med en nordvendt havn, der ligger ud til en vig. Landskabet er relativt fladt med spredte våde arealer. Syd for havnen ligger "bymidten", der er omkranset af boligområder på næsten alle sider. Længst mod vest ligger et friholdt område med bl.a. helistop.
Husene - der ligger forholdsvist spredt - er malet i de typiske grønlandske farver. De største og mest markante bygninger er kirken, fiskeproduktionshuset ved havnen samt skolen og butikken.
Bestemmelser og delområder
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.
Attus nuværende serviceniveau og boligudbud søges opretholdt. Yderligere byudvikling skal ske inden for den eksisterende bygdezone. I kraft af bygdens størrelse bør der iværksættes initiativer for erhvervsudvikling, især indenfor fiskeri, fangst og eventuel turisme, og dette skal der sikres plads til i kommuneplanen. Boligforholdene, fællesfaciliteter og affaldshåndtering skal forbedres for at undgå fraflytning, ligesom der er behov for sanering.
Der boede 202 personer i Attu pr. 1/1 2017. Bygden har tidligere været en af de største i Grønland, men indbyggertallet har været stærkt faldende over en længere periode. Set over perioden fra 1980 og frem til i dag er indbyggertallet faldet 34 % (349 indbyggere i 1980).
Bebyggelsen i Attu er primært fritliggende enfamiliehuse. Da befolkningstallet fremadrettet ikke forventes at stige markant, vil der i planperioden primært være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering – bl.a. i form af familieboliger og evt. flere ældrevenlige boliger. Bygden har en restrummelighed på ca. 15 boliger, hvilket er tilstrækkeligt i planperioden.
Bygdens fiskere indhandler deres fisk og stenbidere til Royal Greenlands fiskefabrik i Kangaatsiaq, der har en filial i Attu (B-70). Der er også en del fangst efter sæler og fugle. Udover fiskeri og fangst er de fleste af bygdens arbejdspladser knyttet til kommunens aktiviteter – bl.a. skolen - samt serviceerhverv.
Der er en lille naturhavn i Attu med en anløbsbro, fiskeribro, pontonbro og bedding. Den kan besejles fra februar/marts til december grundet bygdens placering tæt på åbent hav.
Ledighedsprocenten i de fire bygder, der hører til Kangaatsiaq under ét (18,2 %) er lidt større end Kangaatsiaq (17,1 %), og næsten dobbelt så stort som de andre distrikter i kommunen (8,2-10,9 %). Den er dermed også langt højere end både kommunegennemsnittet (10,7 %) og landsgennemsnittet (9,1 %).
Der er ingen restrummelighed til erhverv i kommuneplanen.
Der er et helistop i Attu, som Air Greenland beflyver om vinteren med forbindelse til Aasiaat og Kangaatsiaq. Om sommeren og i efteråret, fra maj til oktober er der passager- og fragtsejlads med Diskoline til og fra Aasiaat og Kangaatsiaq.
Havnen kan besejles i perioden maj-december. I perioden januar-april kan havnen besejles i det omfang isforholdende tillader. Skonnertkajen anvendes til gods, passagerer og indhandling. Naalakkersuisut har udpeget havnemyndighedsområde omkring skonnertkajen.
Bygden har et begrænset internt vej- og stinet bestående af smalle grusstier eller kørespor.
Der er et elværk i Attu, og der er etableret en helårsvandledning. Dog er forsyningen ikke dækkende, da f.eks. fiskefabrikken er afskåret herfra. Der er ingen central varmeforsyning i bygden. Dag- og natrenovation smides på dumpen, ligesom kemisk affald og metal også deponeres her. Der er ikke kloakering i bygden, og flere huse har afløb direkte ud på fjeldet. Endelig er der et defekt / ufærdigt bygdeforbrændingsanlæg.
Telekommunikation varetages af TELE Greenland.
Centerfunktioner og den offentlige service er overvejende placeret centralt i bygden og ned mod havnen. Udbuddet omfatter et lille supermarked, et kommunekontor (B-493), en sygeplejestation (B-416) og et servicehus (B-776). I den østlige del af bygden ligger en nyere kirke, der blev indviet i 1974. Der er en børnehave med plads til 12 (B-933).
Skolen har ni klassetrin og har ca. 50 elever.
Attu har et forsamlingshus (B-427), som skal totalrenoveres, samt en fodboldbane, der er placeret nord for skolen. Skolens bygninger anvendes også til selskabs- og fritidsaktiviteter. Der er ingen udpegede bevaringsværdier eller fredninger i bygden.
