Kitsissuarsuit er en af de tre bygder, der er tilknyttet Aasiaat og er beliggende ca. 21 kilometer nord for Aasiat på den sydligste af en gruppe småøer med samme navn. Bygden blev grundlagt som udsted i 1830, og før det blev bygden benyttet af hvalfangere indtil 1817.
Bestemmelser og delområder
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.
Kitsissuarsuits nuværende serviceniveau og boligudbud søges opretholdt eller tilpasset det dalende indbyggertal. Yderligere byudvikling skal ske inden for den eksisterende bygdezone. Der bør udlægges tilstrækkelige erhvervsområder til etablering af eventuelle fiskeanlæg og skindbearbejdningssteder. Derudover bør borgernes ønske om at udvikle turismepotentialerne understøttes i samarbejde med Aasiaat. Bygdens udearealer kan forbedres med belysning og gode samlingssteder.
Befolkningstallet har været jævnt faldende siden 1989 (128) og bygden har nu 59 indbyggere i 2017. Det forventes at befolkningstallet fortsat vil være faldende og at der i planperioden primært vil være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering.
Boligerne består udelukkende af fritliggende enfamiliehuse i 1-1½ etage og hovedparten er opført efter 1975. I kommuneplanen er der en restrummelighed til ca. 60 boliger i Kitsissuarsuit.
Eksisterende arbejdspladser er især knyttet til fiskeri og fangererhvervet. Desuden findes der arbejdspladser inden for serviceerhvervene, butikken, skolen samt til kommunens forskellige bygdeanlæg og kontorer. Der er ikke produktionsanlæg og kun en begrænset indhandling.
Havnen blev udvidet i 1987 med fast kajanlæg i den nordøstlige del af bygden. Joller og både er primært opankret i vigen syd for havnen, hvor der anlagt ophalersted. Ud fra det faste kajanlæg og 500 meter ud mod øst har Naalakkersuisut udpeget området til havnemyndighedsområde.
De tre bygder i Aasiaat-distriktet havde i 2015 en samlet ledighedsprocent på 10,2, hvilket er højere end for Aasiaat (8,2 %), men ligner det generelle billede i Kommune Qeqertalik. Dette svarer til kommunegennemsnittet (10,7 %), men en smule højere end landsgennemsnittet (9,1 %).
I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 2.500 m² til erhvervs- og havneformål.
Bygden betjenes af helistop, som er placeret vest for bygden.
Vejstrukturen består primært af en gennemgående kørespor fra havnen og teleanlægget i nord til dumpen og kirkegården i syd.
Der er i 1987 opført et dieseldrevet elværk i tilknytning til havnen og vandproduktion er baseret på afsaltningsanlæg med forsyning via ledninger og taphuse. Driften varetages af Nukissiorfiit. Bygdens boliger varmeforsynes ved selvstændige oliefyr. Affald deponeres på dumpen syd for bygden, hvor også natrenovation bortskaffes. I bygden er der; kirke (opført 1928), bygdekonsultation, indhandling af råvarer (B-93 med indpakning af tørre kød og narhval spæk), kommuneværksted med tilhørende vaskeri samt tømrerværksted og KNI Pilersuisoq.
Bygdens folkeskole (Ole Reimerip Atuarfia) har ca. 10 elever.
Udstedsbestyrerboligen (B-93), den gamle (B-159) og den nuværende skolebygning (B-785), samt de tre gamle pakhuse (B-86, B-90 og B-91) er udpeget som bevaringsværdige.
Der er udlagt areal til boldbane nord for helistoppet. Det tidligere forsamlingshus blev inddraget til skoleformål i 1988.
