Bymønster og befolkningsudvikling

Bymønster

Kommunens bymønster omfatter 4 byer og 8 bygder, med i alt ca. 6.500 indbyggere. Der er fastlagt et bymønster med Aasiaat som hovedby og administrativt centrum, samt Kangaatsiaq, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq som bycentre for bygderne. Byer og bygder ligger mest koncentreret omkring Diskobugten.

Aasiaat, der ligger ved den sydvestlige del af Diskobugten, er kommunens største by med godt 3.100 indbyggere. Hovederhvervet er fiskeri og fiskeindustri, men Aasiaat har en vigtig rolle som uddannelsesby samt et voksende turisterhverv. Til Aasiaat hører bygderne Akunnaaq, Ikamiut og Kitsissuarsuit.

Qasigiannguit er en middelstor by med omkring 1.100 indbyggere. der ligger i den sydøstlige del af Diskobugten og Byen har fangst og fiskeri som hovederhverv, men spiller også en rolle ift. turismen. Der er ikke tilknyttet bygder til Qasigiannguit.

Kommunens mindste byer er Qeqertarsuaq og Kangaatsiaq. Qeqertarsuaq ligger på Diskoøen og har ca. 850 indbyggere, mens Kangaatsiaq ud mod Davis Strædet er den sydligste by med ca. 550 indbyggere. Byerne er typiske fisker- og fangersamfund, men nyder desuden godt af turismen og aktiviteter inden for kajak- og hundeslædeture, fjeldvandring, sejlads, krydstogter, bygdebesøg osv.

Til Qeqertarsuaq hører bygden Kangerluk, mens Kangaatsiaq har 4 bygder (Attu, Iginniarfik, Ikerasaarsuk og Niaqornaarsuk).

Den positive udvikling af turismen omkring Ilulissat Isfjord påvirker også turismen i Kommune Qeqertalik positivt som med Isfjorden som trækplaster og den nye lufthavn i Ilulissat, vil kunne forstærke turismen i hele Nordvestgrønland.

Befolkningsudvikling

Samlet set bor ca. 12 % af Grønlands befolkning i Kommune Qeqertalik, hvor der pr. 1.1.2017 boede 6.500 personer i kommunens 4 byer (87 %) og 8 bygder (13 %). Siden 2007 er tre procent flyttet fra bygdebefolkningen til byerne i kommunen, som svarer til en landsdækkende tendens mod, at specielt bygderne skrumper og i mindre grad også byerne. Dette afspejles også i, at indbyggertallet i kommunen samlet er faldet med 500 personer (7,1%) i de sidste 10 år, som er et væsentligt større fald end Grønlands gennemsnit på 1,4 %. Faldet sker procentmæssigt hovedsageligt i kommunens bygder (-247 personer), og relativt mindre i byerne (-251). De seneste år har befolkningstilbagegang dog været meget beskeden, næsten svarende til status quo - både i byerne og bygderne.

I et fremtidsperspektiv, peger befolkningsprognosen 2016-2030 på, at Grønland som helhed vil opleve et fald på godt 1.800 indbyggere over de næste 15 år. Udviklingen ventes dog at være ulige fordelt, idet byerne og især hovedstaden Nuuk ventes at vokse i indbyggertal. I den forbindelse forventes der fortsat at ske en mindre nettoudflytning fra Kommune Qeqertalik til byer og områder uden for kommunen, specielt til hovedstaden Nuuk. Se endvidere redegørelsens statusbeskrivelse.

'2016 prognosen' for den tidligere Qaasuitsup Kommunia venter et regionalt fald frem til 2030 på godt 2.600 personer. Prognosen er ikke opdelt på byer og bygder, men det må formodes, at der er store forskelle på den ventede udvikling i byer og bygder, og at den fremtidige udvikling mere eller mindre vil afspejle de seneste års faktiske udvikling, hvor bygderne har et større procentvis befolkningsfrafald end byerne i Kommune Qeqertalik.