Ikerasaarsuk ligger på halvøen Alanngorsua - ca. 35 km syd for Kangaatsiaq og 12 kilometer vest for Iginniarfik.
Bygdens navn betyder ”det lille mærkelige sund”, og referer til en lokalitet et par kilometer fra bygden. Et andet navn for bygden er Illukoq, der betyder ”det gamle hus”. Ikerasaarsuk opnåede bygdestatus i 1993 og er derfor en forholdsvis ny bygd.
Den ældste del af Ikerasaarsuk ligger på et lille og fladt areal ud til vandet, mens den nyere del ligger op ad en fjeldside i et ret kuperet terræn. Terrænet betyder, at der er begrænsede muligheder for yderligere udbygning af bygden.
Bestemmelser og delområder
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.
Ikerasaarsuks nuværende serviceniveau og boligudbud søges opretholdt. Yderligere byudvikling skal ske inden for den eksisterende bygdezone og på længere sigt eventuelt i østlig retning. Erhvervsudviklingen skal især støttes gennem tilstrækkelige områder til fiskerne, produktionsanlæg og kajområde. Fritidsmulighederne, f.eks. en boldbane, bør imødekommes gennem sikring af arealer til formålet.
Ikerasaarsuk har 104 indbyggere (1.1. 2017). Siden 1980 (46) er indbyggertallet mere end fordoblet og har ligget forholdsvis stabilt omkring de 100 siden 1995.
Da befolkningstallet ikke forventes at stige markant, vil der i planperioden primært være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering.
Der er 28 husstande i Ikerasaarsuk, hvilket giver en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 3,7 personer. Bebyggelsen i Ikerasaarsuk består primært af fritliggende enfamiliehuse. Der er ingen ældreboliger i Ikerasaarsuk.
Bygdezonen omfatter to boligområder. Restrummeligheden i disse – ca. 10 boliger - vurderes at være dækkende for behovet i den kommende planperiode.
Det primære erhverv er - som i de andre bygder ved Kangaatsiaq - fangst og fiskeri. Om sommeren fiskes efter stenbider og torsk. Royal Greenland driver en lille fiskefabrik uden frysehus i bygden (B-49, B-63), der primært modtager torsk og rogn og producerer saltfisk. Fiskefabrikken beskæftiger op til 10 medarbejdere i højsæsonen. Udover fiskeri og fangst er der arbejdspladser i tilknytning til kommunens aktiviteter, skole og service.
Ledighedsprocenten i de fire bygder, der hører til Kangaatsiaq under ét (18,2 %) er lidt større end Kangaatsiaq (17,1 %), og næsten dobbelt så stort som de andre distrikter i kommunen (8,2-10,9 %). Den er dermed også langt højere end både kommunegennemsnittet (10,7 %) og landsgennemsnittet (9,1 %). Der findes ikke tal, der belyser arbejdsstyrkens fordeling på brancher.
Havnen omfatter et kajanlæg, der er udvidet i forbindelse med en ny KNI-butik.
I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 500 m². til erhvervs- og havneformål.
Der er et helistop i den østlige del af bygden. Om sommeren fra maj til oktober er der passager- og fragtsejlads med Diskoline til og fra Aasiaat og Kangaatsiaq Havnen kan besejles i perioden maj-december. I perioden januar-april kan havnen besejles i det omfang, isforholdene tillader. Skonnertkajen anvendes til gods passagerer og indhandling. Ud fra skonnertkajen er der udpeget havnemyndighedsområde.
Ikerasaarsuk har 2 simple køresporsforbindelser, hvoraf den ene forløber mellem heliporten og havnen. Vandforsyningen er baseret på et omvendt osmoseanlæg ved elværket. Bygden har desuden et elværk, men ingen kloakering. Dag- og natrenovation, samt kemisk affald og metal deponeres i dumpen, der har åben forbrænding og ligger tæt op ad bygden.
Telekommunikation varetages af TELE Greenland.
Ikerasaarsuk har et bygdekontor (B-897), en butik, en sygeplejestation i forbindelse med skolen, et servicehus, samt et skolekapel. Børnepasning foregår ved dagplejeordninger.
Skolen (B-694) - Qaqqannguup Atuarfia - har ca. 30 elever. Skole og kirke er indrettet i samme bygning som et nyere skolekapel.
Skolens bygninger anvendes også til selskabs- og fritidsaktiviteter. Der er ingen udpegede bevaringsværdier eller fredninger i bygden.
