Kangaatsiaq

Byen, der tidligere var administrationsby i Kangaatsiaq Kommune (etableret i 1950), har fire tilhørende bygder: Attu, Niaqornaarsuk, Ikerasaarsuk og Iginniarfik, der alle ligger syd for Kangaatsiaq.

Kangaatsiaq og dens bygder ligger i den sydvestligste del af Qaasuitsup Kommunia og hører til området omkring Diskobugten. Byen ligger ud til det åbne hav og indgår i et ca. 150 km langt fjord- og skærgårdssystem med et stort antal øer og bugter. Byens beliggenhed giver gode muligheder for fangst- og naturoplevelser i det lange fjordsystem, der strækker sig mellem Sisimiut i syd og Aasiaat i nord, og består af lange forgrenede fjorde med et utal af øer, vige, bugter og små søer. Farvandet er forholdsvis beskyttet og betyder at man både kan færdes til fods, i båd eller kajak. Faunaen omfatter bl.a. ringsæler, rensdyr, ræve, harer samt mange fuglearter – f.eks. edderfugle, rider, gråænder og blisgæs.

Kangaatsiaq skal fortsat udvikles som lokalby med primær forsyning af offentlig og privat service i samspil med omkringliggende byer. Fremtidig byudvikling skal ske indenfor de eksisterende rammer og alternativt mod nordøst. Især forholdene for fiskeri, fangst og produktion i forbindelse hermed bør forbedres, og der skal sikres arealer til udbygning af produktionsanlæg, bådværksteder mm., samt en forbedret infrastruktur.

Det er desuden meget vigtigt, at der sikres mulighed for at der er tilstrækkelige rammer for sociale institutioner og faciliteter for børn og unge, både ude og inde, samt etablering af boliger og centre til ældre.

Kommunens overordnede visioner og målsætninger er styringsredskab for den fysiske udvikling, i sammenhæng med borgernes egne ønsker. Derfor kommer det konkret til udtryk i kommunens byer og bygder på forskellig vis, hvilket kan ses her:

indsatsomraader_kangaatsiaq.pdf (56.7 KB)

Der er 536 indbyggere (pr.1/1 2017) i byen svarende til ca. 8 % af kommunens befolkning. Befolkningstallet er reduceret betydeligt siden det toppede i 1997 med 690 indbyggere. Der bliver både færre mænd og kvinder. Til gengæld er byen vokset med 30 % i perioden 1980-2017 (411 indbyggere i 1980). De fire tilhørende bygder er relativt store med knap 650 indbyggere i alt, men også her er der sket et fald i indbyggertallet siden 1990'erne, på nær Ikerasaarsuk, som har haft et stabilt indbyggertal siden 1995.

Der er 175 husstande i byen, dvs. at der gennemsnitligt bor 3,1 personer i hver husstand.

Kangaatsiaq er præget af enfamiliehuse, og af de ca. 220 boliger er 88 % enfamiliehuse og 12 % rækkehuse. Selvstyret ejer 17 boliger i byen, eller knap 8 %. Der er ingen etage- eller kollegieboliger i byen, men et alderdomshjem (B-667) med 8 pladser.

Der er udlagt arealer til boliger i den nordøstlige del af byen, mens der i den eksisterende by er begrænsede muligheder for nybyggeri. Restrummeligheden er på ca. 100 boliger, hvilket er dækkende for behovet i planperioden.

Arbejdspladserne er primært placeret i byens sydvestlige del i tilknytning til havnen og bymidten. Herudover er der et delvist udbygget erhvervsområde i den nordlige del af byen.

De tre største brancher - i forhold til antallet af arbejdspladser (2010-tal) - er offentlig administration og service (179), handel og reparations-virksomhed (92) samt fiskeri (49). I alt er der knap 400 arbejdspladser i byen. Ledighedsprocenten i Kangaatsiaq var i 2015 17,1 %, hvilket er omkring dobbelt så højt som de andre distrikter i kommunen (8,2-10,9 %). Den er dermed også langt højere end både kommunegennemsnittet (10,7 %) og landsgennemsnittet (9,1 %).

Fiskerierhvervet omfatter bl.a. fiskeri med bundgarn eller krabbefiskeri, men der er også jollefiskeri. Byens fiskefabrik (B-28) drives af Royal Greenland. Her forarbejdes stenbider, havkatte, og torsk – både til indfrysning og som tørfisk. Fabrikken beskæftiger ca. 25 personer i højsæsonen.

Turisme er også et betydende erhverv i Kangaatsiaq-området og den branche som forventes at vokse mest i de kommende år. I vintermånederne kan turister komme på hundeslædeture med lokale fangere. Turen med hundeslæde mellem Kangaatsiaq og Kangerlussuaq tager ca. fire dage. Om sommeren tilbydes sejlture i båd eller kajak, hvor der også er gode muligheder for at se hvaler i bugten. Derudover er der særdeles gode betingelser for at opleve nordlys i byen.

I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 10.500 m² til erhvervs- og havneformål.

Byen har et begrænset vejnet og stinet, der forløber fra bymidten og henholdsvis nord og syd om forbjerget, jf. hovedstrukturkortet.

Flyvepladsen er anlagt som et helistop uden ventefaciliteter nord for byen. Der er en helikopterforbindelse tre gange om ugen til Aasiaat i perioden fra november til april. Det er vedtaget i Kommunalbestyrelsen, at der skal anlægges en landingsbane for fastvingede fly i Kangaatsiaq. Den endelige placering, indretning og udformning, samt vejforbindelse skal afklares i mere detaljerede undersøgelser i samarbejde med Naalakkersuisut og Mittarfeqarfiit. Etablering og finansiering af lufthavne er som udgangspunkt et selvstyreanliggende. Lufthavne ejes og drives af Mittarfeqarfiit.

Havnen i Kangaatsiaq er et mindre havneanlæg med en kajlængde på 12 meter og en dybde af 3 meter. Havnearealerne er af en begrænset størrelse, og omfatter et areal på ca. 2.000 m2. Naalakkersuisut har udpeget havnemyndighedsområde mellem kajen og molen. Havnen kan besejles i perioden maj-december. I perioden januar-april kan havnen besejles i det omfang, isforholdene tillader det. Skonnertkajen anvendes til gods, passagerer og indhandling. Fra maj til oktober er der passager- og fragtsejlads med Diskoline til og fra Aasiaat, eller med private både.

Om vinteren er hundeslæde og snescootere de bedst egnede transportmidler.

El-, vand- og varmeforsyning varetages af Nukissiorfiit. Elforsyningen sker fra et dieseldrevet elværk (B-621), og der er også et nødelværk i byen. Vandforsyningen er baseret på overfladevand med vandvinding fra to søer nordøst for byen via ledningsnet og taphuse. Der er ikke fjernvarme i byen, men individuel opvarmning.

Renovationen omfatter dag- og natrenovation. Dagrenovation brændes i forbrændingsanlæg eller køres på lossepladsen. Begge anlæg ligger nordøst for byen. Kemisk affald og metal deponeres på dumpen.

Natrenovationspladsen ligger i den nordlige del af byen, tæt på bebyggelse. Der er kun etableret kloak med udledning ved natrenovationspladsen i forbindelse med en nyere rækkehusbebyggelse i den nordlige bydel. Der er behov for at der findes arel til ny placering af dumpen.

Telekommunikation varetages af TELE Greenland, der har et teleanlæg på toppen af forbjerget. Med anlæg af søkablet frem til Aasiaat er Kangaatsiaq også blevet forbundet med kablet.

Offentlig og privat service er koncentreret i bymidten og ved havnen i den sydvestlige del af byen. Kangaatsiaq har ét supermarked og én café.

Byen har intet turistkontor, men der er overnatningsmuligheder ved Entreprenør Lynge & Jensen APS, "Polar Cab Inn" Franz Petersen og på vandrehjemmet "Siniffik Hostel". Derudover er der private indkvarteringsmuligheder.

Børnepasningsområdet (B-390) er fritidsklub med 30 pladser fra 1. klasse til 3. klasse, børnehave (B-861)med 12 vuggestuepladser og 20 børnehavepladser. Endelig har Kangaatsiaq en sundhedsstation med tandklinik, samt plejehjem.

Skolen (B-65 og B-823) har ca. 110 elever fra 1.-10. klasse (skoleåret 2013-14). I forbindelse med skolen er der bibliotek, fritidsklub og SFO. Der er også en erhvervsskole i byen (Piareersarfik) med tilhørende kollegium.

Der er ikke udpeget byområder med bevaringsinteresser, men tre bygninger er udpeget som bevaringsværdige: Kirken (B-55) - en vigtig historisk og markant bygning opført i 1920 og udvidet i 1988-89, et indkvarteringshus (B-303) og en lagerbygning fra begyndelsen af 1930’erne (B-36)). Der er ingen fredede bygninger i byen.

Byen har et forsamlingshus (B-405), samt en fodboldbane.