Kangerluk (Diskofjord) er den eneste tilbageværende bygd på Diskoøen. Den ligger ca. 35 km nordvest for Qeqertarsuaq – lidt afsides - inde i det største fjordsystem på Diskoøen og har sit navn derfra. Oprindeligt hed bygden Kangerluarssuk efter den fjordarm, hvor bygden ligger. Bygden har været bosted mere eller mindre siden starten af 1800-tallet.
Bestemmelser og delområder
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.
Kangerluks serviceniveau og boligudbud søges tilpasset bygdens udvikling. Bygden har eventuelt erhvervspotentiale indenfor forsøgslandbrug, samt som turistmål i sammenhæng med Qeqertarsuaq. Eksisterende boliger og lokaler kan med fordel indtænkes i fælles kulturelle og fritidsformål.
Indbyggertallet har varieret kraftig igennem de sidste 200 år, og bygden har i perioder været ubeboet. Kangerluk havde 23 indbyggere pr. 1/1 2017. I 1980 boede 71 personer i bygden, men siden årtusindskiftet er indbyggertallet faldet kraftigt.
I 2010 var der 30 boliger i bygden. 90 % var enfamiliehuse (27) og 10 % rækkehuse (3). I bygden er der 10 husstande og den gennemsnitlige husstandsstørrelse er således på 2,3 personer, lidt mindre end i Qeqertarsuaq (2,5). En stor del af byens boliger står således tomme.
Indbyggertallet forventes ikke at stige markant i de kommende år, og i planperioden vil der primært være behov for renovering og sanering samt evt. erstatningsbyggeri. Bygden har en restrummelighed på 20 boliger, hvilket er tilstrækkeligt i planperioden.
Hovederhvervet i Kangerluk er fangst og fiskeri. Bygden har en fabrik, hvor der indhandles Uvak (fjordtorsk) og sælskind.
I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca.13.000 m² til erhvervs- og havneformål.
I 2015 var der ingen ledige i Kangerluk. I bygden er der arbejdspladser i tilknytning til fangst, fiskeri, diverse kommunale funktioner, butikken og skolen.
Turister kan besøge bygden via søvejen eller som destination på en vandre- eller hundeslædetur.
Der er ingen anlagte veje, men flere kørespor i bygden. De primære transportmidler om vinteren er hundeslæde og snescooter, men om sommeren kan der sejles til og fra bygden, der dog ikke har et egentligt havneanlæg. Langt den største transport af personer, fangst m.m. sker med joller og motorbåde. I den nordlige del af byen, hvor der lægges til med joller m.m., har Naalakkersuisut udpeget et havnemyndighedsområde.
Kangerluk har sit eget elværk, hvortil de fleste af bygdens huse er tilsluttet. Vandforsyningen er baseret på en grundvandsboring. Opvarmning sker med petroleumsovn eller oliefyr. Der er ingen kloakering og gråt spildevand udledes til terræn. Dag- og natrenovation indsamles og køres på lossepladsen, hvorefter det bl.a. udledes i havet. Der er ingen modtageplads for miljøfarligt affald bortset fra spildolie fra Nukissiorifiit.
Bygdens servicefunktioner omfatter bl.a. posthus, butik og bygdekontor. Herudover er der et servicehus og sygeplejestation, der er indrettet i samme bygning. Der er ingen organiseret børnepasning i bygden.
Bygdens cirka 5 børn bliver undervist i en bygning kaldet Aalunnguup Atuarfia, der fungerer som skole til og med 8. klassetrin. Derefter må eleverne fortsætte skolegangen i Qeqertarsuaq. På skolen er der også bibliotek.
Der er ikke udpeget bevaringsværdige bygninger eller områder i bygden. Bygdens kirkefunktion ligger som en integreret del af skolen.
Kangerluk har ikke et decideret forsamlingshus, men skolens lokaler anvendes til forskellige fritidsaktiviteter, ligesom kommunens tømrerværksted anvendes til fester o.l..
Kunstmaleren Jacob Danielsen (1888-1938) blev født og voksede op i bygden, og mange af hans tegninger beretter om oplevelser og livets gang i Kangerluk. En del af hans originale tegninger er udstillet på museet i Qeqertarsuaq.
