Mange af delområderne med tilhørende bestemmelser blev med den forrige kommuneplan overført direkte fra landsplandirektivet. Kommuneplanen indeholder dog også en række nye eller ændrede områder, herunder flere K-områder. Hensigten har været at sikre nye muligheder for udvikling af turisterhvervet i det åbne land. Andre strategiske indsatser er knyttet til udvikling af vedvarende energi samt forskellige initiativer omkring forsøgslandbrug.
Nogle af K-områderne er nedlagte bygder og eksisterende hytteområder, mens andre er ubebyggede områder. Generelt har Kommune Qeqertalik mange K-områder langs kysten i hele Diskobugten. K-områderne omfatter både hytteområder og sommerhusområder, hvor der er åbnet op for differentierede byggemuligheder. Ændringerne betyder, at der flere steder er givet mulighed for mere tidssvarende byggemuligheder, jf. de generelle bestemmelser.
Foruden K-områder rummer kommuneplanen L- og N-områder. L-områderne omfatter eksisterende rekreative anlæg – hytter og lejrskole, mens N-områder omfatter tekniske eller infrastrukturelle anlæg. Konkret er der indarbejdet to nye vandkraftværker i planlægningen – hhv. på Diskoøen og ved Kuussuup Tasia. Til sidstnævnte hører også et omfattende ledningstracé, der er pålagt en 500 m bufferzone. Kommuneplanen omfatter også M-områder, i form af hundeøer og områder til forsøgslandbrug, samt områder til forarbejdning af fisk og fangst produkter, bl.a. rydning og tørring af fisk og kød.
De friholdte områder er opdelt i tre kategorier - O1-, O2- og O3-områder – hvor sidstnævnte er Vildmarken, hvor der ikke kan ske nogen former for kommuneplanlagte aktiviteter, der strider mod områdets primære anvendelse - som O3. O1-områderne er en generel bufferzone på 5 km, der er lagt omkring alle delområder i det åbne land for at sikre den nødvendige hensyntagen til bl.a. naturkvaliteterne og dyrelivet i Vildmarken. Der findes ikke O2-områder (ekstensiv græsning) i kommunen.
I planlægningen for de enkelte delområder i det åbne land er der endvidere lagt vægt på at sikre hensynet til nærliggende fredede områder, kulturmiljøer og lignende bevaringsværdier. Blandt andet åbnes mulighed for særlige indsatser i den fysiske planlægning, som f.eks. kan fremme kvalitet, attraktionsværdi og tilgængelig til de individuelle områder.