Den overordnede tekniske forsyning i Kommune Qeqertalik varetages af det selvstyreejede Nukissiorfiit, der producerer og distribuerer vand, el og varme til hovedparten af kommunens indbyggere. Nukissiorfiit opererer via lokale energitjenester i hhv. Qasigiannguit, Aasiaat/Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq.
Teknisk forsyning
Der er generelt stor variation i forsyningsstrukturen i de enkelte byer og bygder, bl.a. pga. de lokale ressource- og terrænmæssige forhold. De aktuelle lokale forhold er således beskrevet nærmere i hovedstrukturen for den enkelte by og bygd.
Elforsyningen bygger primært på dieseldrevne generatorer, men der er planlagt nye vandkraftværker dels ved Kuussuup Tasia mellem Aasiaat og Qasigiannguit, og dels på Diskoøen (nord for Qeqertarsuaq), jf. afsnittet "Bæredygtighed". Kommunens eksisterende og planlagte vandkraftværker ses på hovedstrukturkortet.
Varmeforsyning i kommunens byer og bygder sker fra oliefyr – enten som fjernvarme, centralvarme eller fra individuelle oliefyr.
Vandforsyningen varierer fra bosted til bosted afhængigt af de naturgivne ressourcer og årstiden. Hovedparten af byer og bygder forsynes med overfladevand fra lokale drikkevandssøer og distribueres via net af elfrostsikrede, præisolerede ledninger, vandtankvogne og taphuse. Andre steder sker forsyningen med havvand eller smeltet is, der ledes gennem afsaltningsanlæg. De primære forsyningsområder (søer eller søsystemer) er omfattet af spærrezone, hvilket omfatter begrænsninger ift. anvendelser og byggemuligheder.
Som det er tilfældet med vandforsyningen er der også store lokale variationer ift. affaldshåndteringen – specielt ift. natrenovation og den videre behandling af affaldet. Aller byer og bygder har en dump – typisk placeret ud til kysten - hvor affald fra erhverv og de private husholdninger afbrændes, deponeres eller sorteres ift. genanvendelse. I de større byer er der etableret et egentligt forbrændingsanlæg, hvor brændbart affald bortskaffes. Generelt tegner der sig et billede af, at dumpene flere steder er uhensigtsmæssigt placeret ift. naboaktiviteter, infrastruktur og den fremadrettede by- og erhvervsudvikling. På sigt vil det således være aktuelt at finde nye og mere egnede lokaliseringsmuligheder til formålet.
Håndteringen af spildevand og natrenovation bygger på flere strenge. I kloakerede områder sker afledning af spildevand (sort og gråt) via kloak til havet og i områder med tank og tømning af posetoiletter/natrenovation sker afledning af gråt spildevand til terræn, mens sort spildevand afledes til havet via natrenovationsanstalt eller -ramper. Overfladevand fra tage, veje og pladser afledes til terræn og grøfter m.v.
Endvidere har der siden 2013 været udarbejdet på nye regulativer for affaldshåndtering – både for erhvervsaffald, private husholdningsaffald samt natrenovation. Hensigten med de nye regulativer er, at sikre en både effektiv og miljøvenlig håndtering af affald samt forebygge forurening og uhygiejniske forhold. Endvidere er håbet, at der også opnås en ressourcemæssig gevinst ved at fremme og systematisere genanvendelsen – også set fra en bæredygtighedsmæssig vinkel.
Teleanlæg mv.
Kvaliteten og dækningen af tele- og internetforsyningen er afgørende for fremadrettet at kunne styrke dialogen og IT-infrastrukturen i verdens største kommune. De store geografiske afstande mellem kommunens bosteder betyder, at der skal gøres en ekstra indsats for at sikre både adgang til gode tekniske løsninger samt nye demokratiske former for kommunikation. Efterspørgslen på bedre rammer for kommunikation er særlig fremtrædende i bygderne.
Al telekommunikation i Grønland varetages af TELE Greenland A/S, der råder over telemaster i de fleste af kommunens byer og bygder med forbindelse til hovedradiokæden. Hovedradiokæden er forbundet til resten af verden via et fiberoptisk søkabel – Greenland Connect. Med anlæg af søkablet frem til Kangaatsiaq og Aasiaat og forstærkning af radiokæden til Qasigiannguit og Qeqertarsuaq er der fuld 3G-dækning i alle kommunens byer.
Endelig varetager TELE Greenland kystradioen, der udgør nød- og sikkerhedsvagten for skibsfarten i de grønlandske farvande. Kystradioen er placeret i Aasiaat.
Risikoanlæg
Der er ét eller flere risikoanlæg i alle byer og bygder i form af tankanlæg, sprængstofdepoter o.l. Alle risikoanlæg er omfattet af klausulerede zoner / sikkerhedsafstande, som regulerer anvendelsen – herunder evt. byggemuligheder – inden for zonen.
De klausulerede zoner har stor betydning for omgivelserne og de tilstødende aktiviteter, men også byens eller bygdens udviklingsmuligheder. Der lægges således vægt på, at indpasning af nye risikoanlæg såvel som omplacering af eksisterende sker under nøje hensyntagen til omgivelserne og fremtidig byudvikling.
Bæredygtighed
Mere end nogensinde er der fokus på af fremme grønne og bæredygtige løsninger – både til gavn for miljø, natur og økonomi. Der er især stillet skarpt på de forskellige muligheder for at producere vedvarende energi.
Det umiddelbart største potentiale knytter sig til vandkraft, hvor der er planlagt for etablering af to vandkraftværker, dels ved Kuussuup Tasia mellem Aasiaat og Qasigiannguit, og dels nord for Qeqertarsuaq på Diskoøen. Det forventes at anlæg af værkerne vil kunne reducere udledning af CO2 med mere end 20 ton årligt. De to områder er indarbejdet i kommuneplanen, men de konkrete anlæg er endnu ikke fastlagt.
Andre potentialer for vedvarende energi knytter sig til udnyttelse af termisk varme og evt. opsætning af solcelle- eller solvarmeanlæg samt vindmøller. Planen giver således mulighed for at integrere anlæg til solenergi ifm. renovering og nybyggeri. Egentlige arealudlæg til vindmølleparker og solcellefarme er stadig under nærmere vurdering.
Endelig knytter der sig et potentiale til byggeri, infrastruktur og affaldshåndtering – specielt lavenergibyggeri med fokus på materialer, isolering, solorientering osv. – men også bæredygtig byudvikling, hvor overvejelser omkring klimatilpasning, fortætning og infrastruktur spiller en central rolle. Fremme af bæredygtige transportløsninger knytter sig først og fremmest til en forbedring og udbygning af stinettet i og omkring byerne. Indsatsen ift. affaldshåndtering er beskrevet i afsnittet "Teknisk forsyning".