Akunnaaq er en af de tre bygder, der er tilknyttet Aasiaat og er beliggende ca. 23 kilometer øst for byen på øen Akunnaap Nunaa. Bygden blev grundlagt som udsted i 1850, men allerede før grundlæggelsen har stedet været beboet.
Bestemmelser og delområder
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.
Akunnaaqs nuværende serviceniveau og boligudbud søges opretholdt. Yderligere byudvikling skal ske inden for de eksisterende delområder. Erhvervsmæssigt skal især fiskeriet styrkes og udvikles, og der bør derfor afsættes tilstrækkelige arealer til nye anlæg, kaj og fiskerpladser. Turismepotentialer bør undersøges og muliggøres i og omkring bygden. Samtidig skal der sikres passende boliger og fællestilbud, både ude og inde, bl.a. ved at nytænke eksisterende tomme boliger og inddrage flere funktioner i fælleshusene. Miljøforhold for bygden bør forbedres, med passende udlæg til dump mv.
Befolkningstallet er mere end halveret siden 1980 (196) og er nede på 88 indbyggere i 2017. Det forventes derfor at befolkningstallet fortsat vil være faldende. Da befolkningstallet ikke forventes at stige, vil der i planperioden primært være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering, både i form af ældrevenlige boliger og familieboliger.
Boligerne består udelukkende af fritliggende huse i 1-1½ etage og er domineret af enfamiliehuse. En forholdsvis stor andel af boligmassen er relativt gammel og opført før 1960. Der vurderes at være en restrummelighed på ca. 40 boliger i bygden.
Eksisterende arbejdspladser er især tilknyttet til fiskeri og fangererhvervet, sæsonbetinget produktion på fiskefabrikken og håndværksvirksomhed. Desuden findes der arbejdspladser inden for serviceerhvervene, butikken, skolen samt til kommunens forskellige bygdeanlæg og kontorer.
De tre bygder i Aasiaat-distriktet havde i 2015 en samlet ledighedsprocent på 10,2, hvilket er højere end for Aasiaat (8,2 %), men ligner det generelle billede i Kommune Qeqertalik. Dette svarer til kommunegennemsnittet (10,7 %), men lidt højere end landsgennemsnittet (9,1 %).
Akunnaaq har en god naturhavn, der rummer både fast kajanlæg, bådslidske og pontonbroer til joller. Ud fra havnen og østpå har Naalakkersuisut udpeget et havnemyndighedsområde.
I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 2.000 m² til erhvervs- og havneformål.
Bygden betjenes af helistop, der for få år siden blev flyttet til sin nuværende placering vest for bygden.
Vejstrukturen består primært af en øst-vest gående vej fra teleanlægget og kirkegården i øst til helistop og E-område til dump i vest, med en stikvej til havnen og kirken.
Der er dieseldrevet elværk og vandforsyningen er baseret på overfladevand via ledninger og taphuse. Driften varetages af Nukissiorfiit. Bygdens boliger varmeforsynes ved selvstændige oliefyr. Affald deponeres på dumpen vest for bygden, hvor også natrenovation bortskaffes, eller afbrændes i bygdeforbrændingsanlæg. Der er planer om at flytte både dump og forbrændingsanlæg til en mere hensigtsmæssig placering. Der er ikke etableret ordning for farligt affald og metalskrot.
I bygden er der; kirke (opført 1908), bygdekonsultation, indhandlingssted for råvarer, kommuneværksted med tilhørende vaskeri samt tømrerværksted og KNI Pilersuisoq.
Bygdens folkeskole (Aadap atuarfia) har ca. 15 elever.
Kirken (B-153), udstedsbestyrerboligen fra 1926 (B-85), salteriet fra 1948 (B-75) og de to gamle pakhuse ( B-71 og B-83) er udpeget som bevaringsværdige.
Der er forsamlingshus og der er boldbane mellem bygden og helistoppet.
