Niaqornaarsuk ligger ca. 40 km vest for Kangaatsiaq. Bygdens navn betyder ”det aparte, hovedlignende”.
Bygden ligger på den nordlige side af udmundingen af Arfersiorfik Fjord, der er 152 kilometer lang og op til 24 kilometer bred. Navnet betyder ”stedet, hvor hvalen blev set”. Fjorden strækker sig fra Davisstrædet ind til indlandsisen. Mod nord ligger Aasiaat og mod syd Nordre Strømfjord.
Den ældste og centrale del af bygden ligger på et næs. Her ligger desuden en fiskefabrik, en butik og et pakhus samlet på havnen. Skolen er placeret centralt i overgangen mellem næs og opland, hvor også en nyere boligbebyggelse samt kirken ligger. Det er karakteristisk for Niaqornaarsuk, at bebyggelsen ligger spredt i terrænet.
Bestemmelser og delområder
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne.
Kommuneplanens generelle bestemmelser
De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger og byggetilladelser.
Niaqornaarsuks nuværende serviceniveau og boligudbud søges opretholdt. Yderligere byudvikling skal ske inden for den eksisterende bygdezone. I kraft af bygdens størrelse bør der iværksættes initiativer for erhvervsudvikling af især fiskeri og produktion. Dette skal der sikres plads til i kommuneplanen. Boligforholdene og fællesfaciliteter til bl.a. et styrket foreningsliv skal prioriteres for at undgå fraflytning, ligesom affalds- og adkomstforhold bør forbedres. Eksisterende boliger og lokaler kan med fordel indtænkes i kulturelle og fritidsformål.
Bygden er kommunens største bygd med 267 indbyggere (pr.1.1. 2017). Størrelsesmæssigt havde bygden sit højdepunkt i 1997 (370 pers.), men siden har indbyggertallet været stærkt faldende med en tilbagegang på 28 %.
Da der fremadrettet ikke forventes et væsentligt øget befolkningstal, vil der i planperioden primært være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering. Næsset er fuldt udbygget, men der er udlagt et større område til nye boliger nord for næsset. Området er delvist udbygget, men har en restrummelighed på ca. 20 boliger, hvilket vurderes at være dækkende i planperioden.
Der er 90 husstande i Niaqornaarsuk, hvilket giver en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 3 personer. Bebyggelsen i Niaqornaarsuk består primært af fritliggende enfamiliehuse.
Indbyggerne i Niaqornaarsuk lever hovedsageligt af fiskeri hele året og fangst af sæler om vinteren. Royal Greenland driver en fiskefabrik uden frysehus i bygden (B-777), der primært modtager torsk og rogn, og producerer saltfisk. Fiskefabrikken beskæftiger op til 10 personer i højsæsonen. Udover fiskeri og fangst er der arbejdspladser i tilknytning til kommunens aktiviteter, skole og service.
Ledighedsprocenten i de fire bygder, der hører til Kangaatsiaq under ét (18,2 %) er lidt større end Kangaatsiaq (17,1 %), og næsten dobbelt så stort som de andre distrikter i kommunen (8,2-10,9 %). Den er dermed også langt højere end både kommunegennemsnittet (10,7 %) og landsgennemsnittet (9,1 %). Der findes ikke tal, der belyser arbejdsstyrkens fordeling på brancher.
Byens placering tæt på åbent hav er gunstig med åbent vand året rundt. Havnen har en kutterkaj og banksætnings- og ophalersted.
Der er ingen restrummelighed til erhverv i kommuneplanen.
Der er et helistop i bygden, som beflyves af Air Greenland om vinteren, til Aasiaat og Kangaatsiaq. Fra maj til oktober er der passager- og fragtsejlads med Diskoline til og fra Aasiaat og Kangaatsiaq Havnen kan besejles i perioden maj-december. I perioden januar-april kan havnen besejles i det omfang, isforholdene tillader. Skonnertkajen anvendes til gods passagerer og indhandling. Ud fra skonnertkajens to broer har Naalakkersuisut udpeget to havnemyndighedsområder.
Bygden har et begrænset internt vejnet bestående af simple kørespor.
Niaqornaarsuk har en vintervandtank (B-756) med helårsvandledning. Denne planlægges nyetableret, bl.a. med flere tapsteder. Bygden har endvidere et elværk (B-511). I den forbindelse er der planlagt en udbygning af ledningsnettet. Der er ingen kloakering i bygden, hvilket afføder voksende problemer ift. håndtering af spildevand. Dag- og natrenovation samt kemisk affald og metal deponeres på dumpen nord for byen, hvor der er åben forbrænding.
Telekommunikation varetages af TELE Greenland.
Bygden har et bygdekontor ( B-777), forsamlingshus (B-379), servicehus (B-777), fiskefabrik (B-777), sundhedsstation og en nyere kirke opført i 1981. Kirken, der tidligere var skolekapel, ligger på nordsiden af en lille vig og forbindes med næsset via en lille bro. Børnepasning foregår ved dagplejeordninger.
Bygdens skole har ca. 60 elever. I 2009 blev halvdelen af den gamle skole revet ned og erstattet med helt nye lokaler samtidig med, at skolen også blev udvidet.
Udover forsamlingshuset er der en fodboldbane. Banen ligger nord for bygden, tæt på helistoppet. Der er ingen bevaringsværdige bygninger eller fredninger i Niaqornaarsuk.
