Et sammenhængende fokus på erhvervsliv og arbejdsmarked - på både nationalt, regionalt og kommunalt niveau - er altafgørende for at sikre en bæredygtig udvikling af kommunerne mod et solidt økonomisk fodfæste. Klimaændringer giver både udfordringer og nye muligheder i vores del af Grønland – ændringer som vi skal leve med og af inden for de to primære erhverv: Fiskeri og råstofsektoren.
Fiskeriet er det vigtigste erhverv i Grønland – også i Kommune Qeqertalik. I disse år er der stort fokus på at øge indtjeningen i fiskeriet - især af hellefisk og rejer - med fokus på at sikre både økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed. Den aktuelle udvikling går i retning af større moderne fangstbåde, hvilket sætter pres på det traditionelle jollefiskeri. Oveni vil klimaændringer få indflydelse på både forekomst af fiskearter, lokalisering og bestande. Selv små ændringer kan få store konsekvenser for erhvervet, som eventuelt vil skulle omstille sig i forhold til flåde, redskaber og anlæg på land. Omvendt kan der også opstå nye udviklings- og indtjeningsmuligheder, som vil kræve opmærksomhed og handling.
Inden for de sidste årtier er der sket en stor udvikling af turismen i Grønland. I Kommune Qeqertalik er vi bevidste om de helt unikke kvaliteter og potentialer, som er i Nordvestgrønland. Den UNESCO-fredede isfjord der grænser op til kommunen er et stort trækplaster, som er med til at styrke Kommune Qeqertalik, samt området omkring Diskobugten er der igennem en årrække opbygget et både stort og professionelt turisterhverv. Udviklingsmulighederne er imidlertid store og mange. Klimaændringerne kan forlænge turistsæsonen og gøre det muligt at opdyrke nye attraktioner og destinationer længere mod nord, f.eks. i forhold til ekstremturisme og mørketurisme.
Råstofsektoren inden for olie-, gas- og mineralområdet kan på længere sigt få en større betydning for udviklingen af det kommunale erhvervsliv og blive et tredje primær erhverv i fremtiden. Andre råstofpotentialer er produktion af is og vand. Der skal derfor satses kraftigt på uddannelse og læring i de kommende år, for at råstofsektoren i fremtiden kan blive et primært erhverv i kommunen. Men med Planstrategi 2017 er der sat fokus på at kommunen for nuværende har to hovederhverv; fiskeri og turisme.
De selvstændige mindre erhvervsdrivende tæller bl.a. fangererhvervet, der er det oprindelige grønlandske og arktiske erhverv. Fangerkulturen har igennem århundreder haft en meget vigtig rolle i Grønland - både økonomisk, socialt, kulturelt og identitetsmæssigt. De mindre byer og bygder er stadig afhængige af lokal fangst, men erhvervet er alvorligt under pres og antallet af fangere bliver stadig færre pga. de svære arbejdsbetingelser, bl.a. grundet klimaforandringer. Det er dog vigtigt, at der fortsat er engagement og motivation for selvstændige og iværksættere i Kommune Qeqertalik. Dette skal næres gennem et fællesskab mellem kommune og erhvervslivet, hvor f.eks. et iværksætterhus kan danne en mangfoldig ramme for innovation, rådgivning, samarbejde og vidensdeling.
Klimaændringerne betyder, at det bliver muligt at dyrke andre og flere landbrugsprodukter i Grønland end hidtil. Det potentiale, som der måtte være i Nordvestgrønland, ønsker kommunen fortsat at udforske og stimulere - bl.a. gennem arealplanlægningen.
Målsætninger
- Indsatsen koncentreres primært omkring fiskeri- og turismeerhvervet, og potentielt råstof- og mineralområdet på længere sigt, samt eksport at lokale fødevarer, herunder vand og is.
- At sikre, at fremtidige udvidelser af lufthavnen i Aasiaat og havneanlæg, samt planlægningen af tre nye lufthavne kan imødekomme fremtidige behov og udviklingsmuligheder, herunder at kunne modtage større fly- og fiskefartøjer, krydstogtskibe samt luft- og skibstrafik relateret til både turismeerhvervet og råstofindustrien.
- Kommunens position inden for turismeerhvervet skal fastholdes og styrkes, bl.a. gennem arealudlæg og en forbedret infrastruktur til udbygning af både eksisterende og nye turistfaciliteter og attraktioner.
- Der skal sikres arealer og rammer for en målrettet og bred udvikling af erhvervslivet, med fokus på bæredygtighed og klimatilpasning. Dette skal bl.a. ske med afsæt i en kortlægning af de erhvervsmæssige udviklingspotentialer i kommunens enkelte byer og bygder.
- Mindre projekter iværksættes for at fremme turismeerhvervet, herunder byforskønnelse og bedre adgangsforhold, som skal være med til at løfte turismen i alle dele af kommunen.
- Turismeerhvervet skal udvikles og tænkes i nye baner, for at sprede turismeattraktionerne i kommunen. Hermed er det en målsætning med innovation og udvikling af nye turismekoncepter for at fremme erhvervet i fremtiden.
- Der skal udarbejdes en Turismepolitik der tager udgangspunkt i kommunens etablerede styrkepositioner, og sætter konkrete mål for udvikling i hele turismens brede værdikæde og udvikling af attraktive destinationer mhp. at tiltrække og fastholde flere turister.
- Rammerne for erhvervsudviklingen skal bl.a. styrkes gennem en smidig, kvalitetsfyldt og ensartet arealadministration i hele kommunen.
- Udviklingen af turisterhvervet skal indtænkes i planlægningen af det åbne land.
- Kommuneplanen skal medvirke til at fremme en fortsat udvikling af offshore- og mineralbranchen, herunder arealer til udnyttelse af de naturgivne ressourcer.
- Kommunalbestyrelsen vil undersøge mulighederne for at etablere et iværksætterhus og et oliekontor, der bl.a. kan være knudepunkt for rådgivning af iværksættere samt håndteringen af offshore relaterede aktiviteter.
- Funktionerne i et iværksætterhus kan med fordel samtænkes med efteruddannelses- og omskolingsaktiviteter med henblik på at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og danne fundament for omstillingen af jæger- og fangererhvervet – særligt i bygderne.
- Der skal fortsat være mulighed for arealudlæg til forsøgslandbrug. Erfaringer fra forsøgsbeplantninger skal inddrages i den fremtidige planlægning, herunder erfaringer i forhold til at udpege arealer med gode læforhold mm.
